Velkommen til Country Aften i Thy

 En Country Aften i Thy er sidste nye, af en række musikalske event, som vi i Boddum – Ydby Skytte & Fritidscenter, har haft fornøjelse af at være værter for, – således 4 gange Thy Harmonikatræf, 2 gode oplevelser med 60` Halbal, og med et veloplagt publikum, som  har fyldt vores hal hver gang.

Det er således en ny musikalsk genre vi bevæger os ud i med Country Aften i Thy, men vore lokale musikalske venner, som har fostret ideen, er de samme, – Ib Kærgaard som sikker tovholder, og Salmon Fink, med godt styr på billetsalg og bordreservation.

Aftenen bliver så lokal som mulig, mad fra vor lokale slagter i Hurup, og øl fra vort lokale Thisted bryghus, – så bliver det ikke bedre.

Country Aften i Thy er endnu en event som er med til at gøre Boddum – Ydby Skytte & Fritidscenter til mere end “hjemmebane“ for idrætslige aktiviteter, men et aktivt kulturhus med mange forskellige udbud, såsom teater, foredrag koncerter m.m., af kommende og nyligt afholdte kan bl.a. nævnes, whiskysmagning, Thy Harmonikatræf, ølsmagning m.m.

Med ønsket om en god aften for alle, aftenens 2 bands: BIBI & SNIF, – WILD ROSE COUNTRY BAND, vore gæster, frivillige hjælpere, sponsorer m.m., endnu engang

VELKOMMEN TIL COUNTRYAFTEN I THY

På vegne af Boddum – Ydby Skytte & Fritidscenter

Jørgen Stefansen